Forside
Stedet
Vinmarken
Vinen
Naturen
Omgivelserne
Aktuelt
Årets gang

Marts
Året i vinmarken begynder i marts, hvor det er tid for den store vinterbeskæring, så derfor starter beskrivelsen her. Marts kaldes en forårsmåned, men vinterbeskæringen er en kold affære, som vi foretager iklædt "Bagenkophabit" (en blå foret kedeldragt). Det økologisk mest korrekte er at kompostere afklippet, men vi plejer at brænde det af for at undgå at opformere sygdomme. Der sidder mange svampesporer på grenene.

April
I april skal espalieret ses efter og trådene strammes op. Den spontane vegetation (af nogle kaldet ukrudt) fjernes omkring planterne i et bælte på 35-50 cm på begge sider af stammerne. Knopperne bliver større, men vinplanterne springer først ud fra slutningen af april frem til midten af maj.

Maj
I løbet af måneden kommer der blade på alle vinplanterne, og der dannes anlæg til blomsterknopper. Vi hakker fortsat omkring planterne, men ellers er der mere arbejde i køkkenhaven end i vinmarken på denne årstid.

Juni
Valmuerne blomstrer, og marken lyser i gult og rødt. De første blomster på vinplanterne springer ud. Vi håber på godt vejr i denne periode, for den er afgørende for årets høst. Hvis det er koldt og fugtigt, dannes der færre druer. Maj og juni er også tidspunktet for plantning af nye planter.

Juli
Alle vinplanter blomstrer, og de begynder at sætte frugt. Planterne vokser kraftigt i denne periode, og det gælder om at stoppe de nye skud på plads mellem trådene i espalieret, så planterne vokser opad i stedet for ud til siden. Det er en hyggelig, men også tidkrævende beskæftigelse. Følgefloraen, den spontane vegetation, ukrudtet (kært barn har mange navne) vokser også, og det gælder om at sørge for, at den ikke bliver for høj - den må ikke nå op til planterne.

August
Vinplanterne er nu nået op til toppen af espalieret, og den overskydende vækst klippes af. Planterne sætter mange sideskud, og en del af dem fjernes. Rækken skal ligne en tynd hæk. Vi klipper også en del af drueklaserne af, for druerne bliver bedre modne, hvis der er færre af dem. Tommelfingerreglen siger, at der skal 6-7 blade til at modne en klase druer. Med Guyot-opbindingssystemet, som vi anvender, vil det sige, at der kun skal være to klaser pr. skud. Og på vinsorter med store klaser som f.eks. Merzling og Dornfelder bør der måske kun være en enkelt klase på et skud.

September
Sommerbeskæringen fortsætter. Vi fjerner de blade, der skygger for solens adgang til druerne, og vi sætter net om planterne for at forhindre fuglene i at æde årets høst. Fuglene er især glade for de blå druer, men når de grønne druer er tilstrækkelig modne, tager de også dem. Hvis det er et varmt år, kan de tidligste sorter høstes allerede i september.

Oktober
I oktober høster vi de fleste sorter, og det er en travl måned. Selve plukningen er hurtigt overstået, men den efterfølgende sortering og afstilkning af druerne kræver en arbejdsindsats. Vi sorterer og afstilker alle druer, også for at få sorteret mariehønsene og de bittesmå snegle fra. De ville såmænd ikke skade vinen så meget (og i traditionel vinproduktion bliver de ikke sorteret fra), men vi bryder os ikke om, at dyrene skal slås ihjel.

November
Travlheden fortsætter. I kølige år er det tiden for høst af de sene sorter, og i alle tilfælde skal vinen kontrolleres under gæringen. Druer til tørring passer sig selv på kornloftet, men de skal også ses efter, så vi er sikre på, at de ikke begynder at rådne. I vinmarken er der ikke meget at gøre resten af året.

December
Den nye hvidvin stikkes om. Rødvinen passer mere sig selv, idet den har længere produktionstid. Hvis man vil skære stiklinger, er dette tidspunktet.

Januar
I gamle dage sagde man, at vin skulle beskæres senest omkring nytår, men det gælder ikke frilandsvin. Derfor er det en stille måned i vingården, men det er alligevel en spændende tid, fordi vi omstikker og prøvesmager både rød- og hvidvin.

Februar
Selvom det klør i fingrene efter at komme i gang med beskæringen, er det klogt at vente til marts – tænk på den kolde marts 2005!