Forside
Stedet
Vinmarken
Vinen
Naturen
Omgivelserne
Aktuelt
Beskæring

Rundt om i verden beskærer man vinplanter på mange forskellige måder for at udnytte eller kompensere for det naturlige klima. I et klima som det danske får vinplanterne meget vand, og de vokser kraftigt. Til gengæld har vi ikke så meget solskin som de "rigtige" vinlande. Derfor gælder det om at beskære vinen på en måde, der dels begrænser væksten, dels giver solen mulighed for at nå ind til druerne.

De fleste danske vinavlere bruger et beskæringssystem kaldet dobbelt Guyot, hvor vinplanten har en stamme på ca. 50 cm, hvorfra der vokser en "arm" til hver side. Fra denne arm vokser et antal skud op, og det er på disse skud, drueklaserne dannes. For at styre de unge skud, så de vokser lodret op, har vi et espalier med dobbelt ståltråd, og vi bruger mange timer på at skubbe skuddene på plads i espalieret.

Den store beskæring af planterne foregår i marts måned, lige før vinplanterne begynder at vokse igen efter vinterpausen. De to "arme", der har haft de frugtbærende skud, klippes af, og to nye skud bøjes ned til nye "arme". Desuden efterlader man to korte sporer, hvorfra der skal vokse "arme" til næste år. I beskæringen skal man altså hele tiden tænke et år frem.

Vinplantens stamme står urørt. Det er her, vinen har sin oplagsnæring. Det kan ske, at skudspidser og det yderste af "armene" dør på grund af frost, men vi har ikke været ude for, at etablerede planter går til i vinterfrosten, selv ikke i den hårde februar/marts 2005.

Guyot-systemet bruges mange steder i verden, f.eks. i Bordeaux, men danske vinplanter er højere end de franske. I Danmark har solen så lidt kraft, at planten skal bruge mange blade til at danne nok sukker.

I den nye verden, hvor man mange steder har lignende problemer med for kraftig vækst, er der udviklet nye systemer til opbinding. Sylvoz er en beskæring med høj stamme, hvor skuddene tvinges nedad og dermed ikke vokser så kraftigt. Scott Henry, Geneva Double Curtain og Te Kauwhata Two Tier er andre eksempler. Fælles for dem er, at man forsøger at få en større bladmasse ud fra den filosofi, at det er bladene, der giver sukker til druerne.